Peppi på brillen

Peppi har fundet ud af at man kan sidde på mine briller… OGSÅ når jeg har den på… og man kan både have hoved opad og hænge med det nedad, det er ikke noget problem !

Peppi på brillen

Pipperne

Unulaterne

Et enkelt billede af den nye pip og Uno, den nye hedder Peppi, for den er ihvert fald ikke nogen Ludo, som jeg egentlig først havde tænkt den skulle hedde.

Lige pt. bor Uno dog ude ved mine forældre (min søster passer ham), for han lærte alle sine unoder til den nye, og det gider jeg ikke have… og så vil jeg egentlig gerne have den lille lidt for sig selv, så den kan blive en tam kæle-fis.

Vi går og venter…

på en lille ny beboer.
Jeps… Uno skal have en ven, og han er allerede fundet, vi venter bare på han bliver gammel nok til at flytte hjemmefra.
En lille lysegrøn skyggevinget fyr, som vi ikke lige ved hvad skal hedde endnu, der er et par navne i spil, men vi vil lige se ham, før vi endeligt navngiver ham.

Uno på pinden

Uno

Anmeldelse: Monsters vs. Aliens 3D

FEE’ film!

Valget stod mellem “The fast and the furious” eller “Monster vs. Aliens 3D”, og det endte så med den sidste. Det var med en vis portions skepsis, at jeg gik ind til filmen. 3D, ja hurra, det har vi hørt om før, med blå og røde brilleglas, og papbriller, og en fesen fornemmelse efter filmen.

Man købte et par briller sammen med billetten, og der var ikke noget synderligt at se på dem, jeg tænker; “hvis det er snyd det her, så er det spild af mine penge”, 115kr. for en billet inkl. briller, og jeg blev nok lidt mere betænkelig ved, om filmen nu var noget værd… eller dvs. filmen var jeg ikke så meget i tvivl om. Dreamworks laver jo generelt ok gode film, men det der 3D…

DET VAR SÅ FEDT.

Efter de første 5 min, hvor jeg både havde dukket mig for et par metoritter og en rød bordtennisbold, var jeg overbevist !!! Jeg har aldrig haft så vild en biograf oplevelse før.

Selve handlingen var okay, men ikke det bedste jeg nogensinde har set. 3D effekterne gjorde udslaget for oplevelsen, det var vildt.
Metoritter og bolde man måtte dukke sig for, arme man kunne række ud efter, blade man følte man var nødt til at vifte væk, osv. osv. 

Ta’ ind og se den! NU !

******

Anmeldelse: Mænd der hader kvinder

Jeps, det er længe siden, jeg ved det, jeg ved det, syntes bare ikke der har været andet end dårligt at skrive, så har bare helt ladet være. Jeg render til lægen hele tiden, og jeg må ikke være bloddonor mere; så hermed en opfordring til alle: BLIV BLODDONOR.

Godt, og så til topic of the day; Mænd der hader kvinder.
Jeg har været i biffen sammen med Pernille og se den, og… wauw!
Man skal selvfølgelig ikke forvente at hele bogen er præcist og nøjagtigt gengivet i filmen, for det sker jo aldrig nogensinde; Harry Potter, Lord of the Rings og Bridget Jones er bare eksempler på fantastiske film, som dog mangler en hel del af bøgerne. En af disse film er Mænd der hader kvinder også, en rigtig rigtig god film, som lever op til, i hvert fald mine, forventninger efter at have læst bogen, men som sagt, det er jo ikke en præcis gengivelse af bogen.

Jeg bed især mærke i en scene, scenen hvor Lisbeth Salanders værge (er han det?! nå i hvert fald noget lignende) voldtager hende i hans seng (altså først skal hun jo på kontoret sutte den af på ham, for at få penge til en computer, men så da hun kommer hjem til ham, for at få flere penge til den her computer) og hun så optager det, og så da hun viser den for ham, og tatoverer ham på maven… FY FOR DEN LEDE, ad ad ad hvor var det bare klamt at se på… og alt for livagtigt i forhold til bogen! YRK !
Både Pernille og jeg sad med hænderne for øjnene og kiggede imellem vores fingre, for det var næsten ikke til at holde ud at se på… men vi var alligevel nødt til at se det… kender i det?
Ud over det, syntes jeg måske bare lidt at Michael Blomquist bliver spillet af en lidt for gammel mand… men det går nok, han spiller rollen rigtig fint.

Og ellers vil jeg bare opfordre til at i tager ind og ser den, hvis i ikke har gjort det endnu!

******
Den får fem stjerner, ud af 6, fordi jeg syntes den mangler lige det ekstra touch, der giver det sidste til historien.

Så åben dog den dør!!!

Jeg har mange gange været indsamler for folkekirkens nødhjælp. Jeg samler ikke ind, fordi jeg mener det gør mig til et bedre menneske, men fordi jeg syntes det er hyggeligt, og så går pengene til et godt formål, syntes jeg.

Der har været indsamling idag, og jeg har været ude og trave nogle kilometer med bøssen. Der er både de “huse” der gør en glad; dem der åbner, og giver et beløb, og så er der de “huse” der kan gøre mig så vred, og sur og gal, det værste eksempel på sådan et hus, har jeg haft idag, aldrig har jeg syntes det var slemt:

Jeg kommer op til et hus, hvor døren har et meget stort vindue i, så jeg kan se ind i gangen, gennem køkkendøren og ud i husets baghave. Jeg ringer på, og der går 2 sek. så står der to små tæppetisserere i gangen, og gøer vildt, men de står bag sådan et hegn-agtig ting, så de ikke kan komme hen til hoveddøren, og så plejer der ikke at gå så lang tid, før der kommer en og lukker op. Der kommer ikke nogen, og lige idet jeg skal til at gå til det næste hus, ser jeg et hoved, der kigger rundt om dørkarmen i køkkenet, også tænker man “nu kommer der sørme en og lukker op”, men NEJ, det gjorde der ikke, så jeg ringede på igen, og så begyndte der at komme stemmer inde fra huset; “det er en indsamler – fnis fnis”… fem sek. senere… “hun står der stadigvæk”… fem sek. senere… “hun bliver bare stående”.
På det her tidspunkt har jeg set TO teenage-tøse-ansigter der har kigget rundt om dørkarmen. Jeg tror der gik 10 min. i alt, hvor jeg stod og ventede, og så gav jeg op. Jeg plejer ellers bare at blive stående, men jeg følte virkelig bare jeg spildte min tid, ved at stå der og vente på de lukkede op.

Så mit budskab er egentlig bare: Så åben dog den dør når det ringer på, og sig nej hvis du ikke vil give noget. Jeg dømmer ikke nogen når jeg er ude at samle ind, men jeg syntes bare det er respektløst slet ikke at åbne op (og der er flere steder end kun lige det hus med teenage-tøserne, som ikke har lukket op for mig, og jeg har kunne se, eller høre at der var nogle hjemme)!

Motionssvømmer med gen-mutation

Jeg var ved lægen igår, og fik svar på min blodprøve, jeg har så Faktor 5 leiden mutation homozygot. Det betyder at jeg har en Faktor 5 leiden mutation på den ene af mine Faktor 5 gener (gener sidder jo i par, på dna strengen). Og det betyder også at jeg ikke må indtage piller der indeholder østrogen, dvs. p-piller forbudt, og så skal jeg have støttestrømper når jeg skal flyve/køre i lang tid, hvor der ikke rigtig er mulighed for at bevæge sig.
Faktor 5 leiden mutationen giver øget risiko for blodpropper, 3-5 gange større risiko faktisk, i forhold til ikke-rygere der ikke har den her mutation. Faktor 5 er en af de dele i kropper der styrer blodets størkningsevne, og den mutation jeg har, den gør bare at blodet er lidt for godt til at størkne, så man kan risikerer vene-blodpropper.
Jeg ved ikke lige helt hvordan jeg har det med det endnu, men nu har jeg da i det mindste en afklaring på at jeg har det, og ikke noget med “måske har jeg…” mere.

Jeg var også i svømmehallen igår, og svømmede i “motions svømning” halvdelen, som er for “Svømning i moderat tempo, og med mindre pauser ind imellem”, jeg ved ikke hvad moderat tempo er, men jeg svømmer i lige præcis det tempo jeg vil. Det var lækkert, rigtig lækkert, og jeg har også købt et 12 klips-kort, der kan bruges i alle svømmehallerne i odense, så det syntes jeg er lækkert nok, Seminariet ligger jo lige ved siden af den ude i Bolbro. Tænker at når man har det 12-klips-kort så kommer jeg også afsted!

Brok brok brok

Jeg skal lige have lov at brokke mig, og brokke mig så nogle kan se jeg har brokket mig.

Jeg har fået taget en blodprøve, som der skulle gå omkring en måned før man kunne få svar. Den fik jeg taget den 13 januar, og har ikke hørt noget til dem endnu.
I morges ringede jeg så til lægen for at høre om den var kommet, det var den ikke, og han syntes det var underligt, så jeg kunne jo ringe til den afdeling jeg havde fået den taget på, inde på sygehuset, og høre hvor den blev af.
Jeg ringer til sygehuset, og får at vide at “den har de da sendt til lægehuset” og jeg får forklaret at den har de jo så ikke fået, “den er sendt elektronisk så det har jeg meget svært ved at tro, men jeg kan da gensende den” og det takker jeg ja tak til.
Da jeg så snakker med min mor senere, så siger hun at hun fik NØJAGTIG samme svar da hun ringede og rykkede efter svaret! Måske skulle de lige få styr på hvor tingene skulle sendes hen altså!!!

Håber bare svaret så er kommet, når jeg skal til lægen på torsdag!

Practical joke: Krumme-lummesen

Min bror og jeg har længe haft en “kamp” kørende, om jeg skulle være “frk. Krumme-lummesen” eller om han skulle have lov at ligge på skrå, som han selv mener er en menneskeret, men som jeg mener er spild af plads; tænk på at der så ikke kan ligge nogle i hjørnerne.

Nå, men nu har jeg holdt ferie i nærheden af Hirtshals, og vi (mine forældre, søster, mormor og morfar og min yngste kusine) tog afsted lørdag, og blev indkvarteret, og det hele. Min moster og yngste fætter kom til sommerhuset søndag, og min bror og hans kæreste skulle så komme med toget til Hjørring mandag aften.

Søndag morgen sidder vi og spiser morgenmad, og der er jo mange mange krummer når man sådan spiser lune rundstykker, og de krummer fik jeg samlet sammen, og så redte jeg ellers seng til min bror og hans kæreste.
Jeg startede med at lægge lagen på, og da jeg løfter den ene madras ser jeg tre ubrugte (indpakkede) kondomer ligge, og tænker; HEY det her bliver en endnu bedre joke nu!! og jeg får lagnet på, og resten af sengetøjet på plads.
Hovedpuderne rystet og imellem dem ligger jeg de fine kondomer, og så drysser jeg et let lag af krummer. Mange krummer. Dynerne over og vupti, så var det bare at vente til mandag aften.

Når man har sådan en joke liggende og vente, så bliver ventetiden hård. Det er længe siden jeg har været så utålmodig som jeg var mandag eftermiddag. Men de ankommer, og vi går i seng allesammen, min bror og hans kæreste til sidst, så jeg var puttet ned under dynen, og lå med spidsede ører.
Pludselig åbner min bror døren ind til deres værelse med et “BRIIIDDA!!!” Jeg SKREG af grin, jeg kunne simpelthen ikke lade være, da jeg så, i mellem grinene, få sagt noget med “mellem pudderne” får jeg endnu et “BRIIIDDA!!!” retur.
Jeg havde næsten ondt i maven af grin.

Dagen efter fandt min bror en papirpose der havde ligget et franskbrød med birkes i, og lagde det i min seng, og da jeg fandt den, lagde jeg den ind i hans seng, og så gik den ellers på omgang mellem min, min bror (og hans kærestes), min mors og min mormors seng.

Nu må jeg vel leve med at han kalder mig Frk. Krumme-lummesen, selvom jeg stadig mener at han er både hr. krumme-lummesen og ikke må ligge på skrå.

Næste side »